112

Tricktyve på spil

En 83-årig kvinde fra Ølstykke fik tirsdag ved middagstid stjålet sin pung, da hun var i Netto for at handle.

Her blev hun passet op af to personer, og mens den ene talte med hende for at aflede hendes opmærksomhed, lykkedes det den anden at tage kvindens pung fra hendes indkøbstaske. Den ene af de to personer beskrives som en mand med østeuropæisk udseende, hvid i huden med kort brunt hår og almindelig af bygning. Han talte et fremmedsprog og var iklædt mørkeblå jakke og mørke bukser. Tyveriet blev anmeldt klokken 13.21.

Kommentarer