Erhverv

Puljer til udvikling af din virksomhed

Jon Bjergfelt og Thomas Birger Hansen. Foto: Egedal Kommune

Via Virksomhedsprogrammet kan du nu søge midler til vækst og udvikling.

Virksomhedsprogrammet åbner for nye puljer allerede fra den 29. august og videre i september – bl.a. inden for områderne SMV:Digital og SMV:Grøn. Læs om dine muligheder, deadlines og tildelingskriterier på virksomhedsprogrammet.dk.

Grøn omstilling – læs mere på SMV:Grøn

Fx kan du igen søge tilskud, til rådgivning og investering, til din virksomheds grønne omstilling gennem SMV:Grøn. Det kan understøtte udarbejdelsen af klimaregnskab, livscyklusanalyser og eksempelvis certificeringer samt miljømærkninger. Puljen åbner for ansøgninger den 12.-16. september.

Skal du i gang eller videre med digitalisering? – læs om SMV:Digital

SMV:Digital åbner løbende for tilbud, hvor du kan søge tilskud til privat rådgivning, investering i IT og teknologi eller få hjælp til at udvikle dine egne eller dine medarbejderes digitale kompetencer. Det kan være inden for e-handel, automatisering, digital sikkerhed – eller noget helt andet, der gør, at din virksomhed kan sætte turbo på vækst og udvikling.

Kontakt erhverveteamet i Egedal

Har du spørgsmål, så kan du kontakte erhverveteamet via erhverv@egekom.dk eller ringe direkte til Thomas Birger Hansen på 7259 7207 eller Jon Bjergfelt på 7259 6259.

Om virksomhedsprogrammet

Regeringen og et flertal af folketingets partier har afsat 600 millioner kroner til små og mellemstore virksomheder. Midlerne skal være et rygstød til erhvervslivet så virksomhederne kan ruste deres forretning med nye teknologier, udstyr og kompetenceudvikling.

Kommentarer