Hvem skal have Egedal Kommunes Erhvervspris 2022?
Egedal Kommunes Erhvervspris 2022 uddeles i forbindelse med Midsommerkuren for Erhvervslivet den 10. juni 2022.
Kom med dit bud på en virksomhed eller person, der har udvist rummelighed og socialt ansvar, fundet nye forretningsidéer eller på anden måde gjort en særlig indsats i forbindelse med Covid-19. I år lægger kommunen nemlig igen vægt på ”corona-kreativitet”, når de uddeler prisen.
Kriterierne for uddeling af erhvervsprisen
Egedal Kommunes Erhvervspris uddeles en gang om året og gives til en lokal virksomhed eller person, der har udvist rummelighed og socialt ansvar eller på anden måde har gjort en særlig indsats i forbindelse med covid-19-nedlukningen, på et eller flere af følgende punkter:
- Har ydet en speciel indsats for lokalområdet ved at igangsætte eller tage initiativ til tiltag, der har inddraget andre virksomheder eller foreninger i kommunen.
- Har ydet en særlig indsats for det rummelige arbejdsmarked, herunder fleksible arbejdsforhold, eller på anden måde viser socialt ansvar.
- Har igangsat tiltag under covid-19, som har været nyskabende, fx teknologisk eller ledelsesmæssigt.
Derudover er det eneste krav, at virksomheden er ”hjemmehørende” i Egedal Kommune.
Har du allerede indstillet en kandidat, så behøves du ikke sende indstillingen igen, den indgår allerede.
Fristen for indsendelse af indstilling af kandidater til erhvervsprisen er onsdag den 8. juni 2022 på mail: erhverv@egekom.dk
Prisen uddeles i forbindelse med Midsommerkuren den 10. juni 2022.
Du kan læse mere her:
Kommentarer