Ganske få elever i Egedal ramt af skolevægring
Den seneste opgørelse fra Egedal Kommune over elever med skolevægring viser et markant fald ift. sidste år.
Covid-situationen betød en stigning i antallet af elever, der oplevede udfordringer med at komme i skole. Men skolernes store arbejde med børnenes trivsel efter Covid-situationen har stoppet udviklingen.
Da man i marts måned opgjorde antallet af elever, der var i skolevægring og havde nedsat skema, var der sket en stigning i forhold til året før. Det var en del af en national tendens, hvor flere unge reagerede på nedlukning og hjemsendelse ifm. Covid-situationen. Af den seneste ungeprofilundersøgelse, som blev gennemført i ca. 60 kommuner i november 2020 fremgik det, at der var en stigning på 3 pct. i unge fra 7. – 9. klasse, som oplevede ensomhed og ikke havde det godt derhjemme. Den samme tendens sås i resultaterne fra Egedals ungeprofilundersøgelse.
Indsatser virker
Den seneste opgørelse over det samlede antal elever i fuld skolevægring fra almenområdet og Kompetencecentrene viser, at der de seneste år har været et generelt fald i antallet af elever i fuld skolevægring, fra 13 elever i 2018 til 5 elever i september 2021 – dog med den nævnte stigning i februar 2021, hvilket tillægges forhold under COVID-situationen. Det viser, at Egedal kommunes forebyggende indsatser og tiltag mod skolevægring fortsat virker.
Fuld skolevægring er kendetegnet ved, at eleven, over en periode, slet ikke kommer i skole.
Kommentarer