112

Færdselsuheld

Klokken 17.53 blev det anmeldt, at der netop var sket et færdselsuheld på Hindbærvangen, idet en personbil ført af en 46-årig kvinde fra Sydsjælland havde påkørt en 30-årig kvindelig cyklist fra Smørumnedre.

Bilisten kørte i sydvestlig retning ad Smørumvej og skulle krydse Frugtvangen for at komme over på Hindbærvangen. Cyklisten kørte i østlig retning ad Frugtvangen på cykel og blev i den forbindelse påkørt af bilen ud for Hindbærvangen, således cyklisten ramte bilens forrude og blev slynget hen ad Hindbærvangen, hvorved cyklisten pådrog sig skader.

Der foreligger på tidspunktet for døgnrapportens udgivelse ikke yderligere information om sagen i politiets systemer, men bilisten kan muligvis se frem til en sigtelse.

Kommentarer