Samfund

Åbent UdsatteNetværk inviterer til netværksmøde

Foto: Egedal Kommune

Egedal Kommunes Udsattenetværk inviterer borgere i udsatte positioner til at deltage på et netværksmøde 7. december. Her kan borgere og pårørende, i et ligeværdigt rum, både sparre og dele deres oplevelse af samarbejdet med kommunen med politikerne. Denne gang er ét af temaerne “De usynlige handicaps”.

UdsatteNetværkets formål er at skabe et rum for ligeværdig dialog mellem borgere i udsatte positioner, pårørende, administrationen og politikere. Her kan borgere og pårørende fortælle om deres oplevelse af samarbejdet med kommunen og komme med idéer, og administrationen og politikere kan søge sparring.

Mødet finder sted onsdag den 7. december klokken 16 til 18 i Tofteparken 15, 3650 Ølstykke

På mødet vil vi drøfte disse temaer:

  • Hvad er Udsattenetværket?
  • Socialsupporten og værestedet
  • De usynlige handicaps
  • Samarbejdet mellem psykiatrien og kommunen

Vi håber at rigtig mange har lyst til at deltage og bidrage med deres perspektiver og måske blive et fast medlem af UdsatteNetværket.

Her kan du læse mere om UdsatteNetværket: www.egedalkommune.dk/borger/omsorg-stoette-og-tilbud/netvaerksgrupper/udsattenetvaerk/

Kommentarer