Samfund

Vi deler energien – og tipper hinanden

Den hyggelige vintertid er snart over os, men i år bliver der nok brug for en ekstra varm trøje og en god hue – og måske både inde og ude.

Vi skal alle deles om energien, og vi må spare på den, hvor vi kan.

Det betyder, at vi går en lidt mørkere vinter i møde, og Egedal Kommune har allerede taget mange muligheder for at spare på energien i brug.

Rådhuset lukker helt ned om fredagen året ud. Ligesom der slukkes for al unødvendig udendørs belysning ved offentlige bygninger og skrues ned til 19 grader, hvor det er muligt. Alle tiltag naturligvis kun, hvor der ikke er fare for person- og/eller materielskade, og der arbejdes og tænkes hele tiden i nye områder og muligheder for at bidrage til den fælles indsats.

Det kan du læse mere om her: Vi skruer ned for varmen og slukker for lyset

Hvis du alligevel opdager, at lyset brænder på rådhuset – eller andre kommunale institutioner og områder, hvor det virker som unødvendigt, så kan du sende os et praj om det ved hjælp af: Tip Egedal

Så gør vi vores allerbedste for at få styr på det.

HUSK! Der er rigtig gode tip til energibesparelser på hjemmefronten på hjemmesiden www.sparenergi.dk

Hvad er dit bedste tip?

Del gerne alle de gode tip med os og dine medborgere i Egedal på fx Facebook – men husk at sende dine opdagelser af fejl rundt om i kommunen via Tip Egedal, så vi har mulighed for at kigge nærmere på dem og rette til.

Kommentarer