Debat og politik

Unge på Egedal Gymnasium kan stemme mellem Tik-Tok, samfundsfag og Youtube.

Mange unge dropper at stemme, fordi de ikke ved nok om lokalpolitik eller oplever det som kedeligt og ’ensomt’ at stemme. Pop-up stemmested og fælles morgenmad på Egedal Gymnasium skal få flere til stemmeurnerne.

For at få flere unge til at tage stilling og stemme ved valget har Ung Egedal og Egedal Gymnasium & HF arrangeret pop up brevstemmested på gymnasiet med fælles morgenmad, kaffe og mulighed for at brevstemme for alle elever. Det sker torsdag d. 4. november.

Man kan altså på vej fra samfundsfag til dansk lige nå ned at afgive sin stemme. Eller når man alligevel kobler af fra studiepresset med de nyeste Tik-Tok videoer, så afstresse lidt med at stemme med et par veninder eller venner.

Arrangementet skal gøre med nogle af de barrierer, unge har ift. at stemme, nemlig at det er en kedelig og ’ensom’ handling. Nu kommer valgstedet til dem, og det bliver en fælles, hyggelig og ikke mindst social begivenhed at få stemt.

– Vores unge medborgere er både nysgerrige og interesserede i deres omverden, men ikke alle er interesseret i lokalpolitik endnu, og er ikke klar over hvor meget indflydelse de egentlig kan få ved at sætte kryds den 9. november. Derfor vil vi gerne gøre valget mere nærværende og relevant, og samtidig gøre det til en mere social begivenhed, for det sociale aspekt betyder rigtig meget for de unge, forklarer Camilla Faber, ungekoordinator i Ung Egedal.

Pop up brevstemmestedet på gymnasiet er åben fra kl. 9 – 15 torsdag d. 3. november. Se mere om brevstemning her: https://www.egedalkommune.dk/valg 

Mere viden om politik baner også vejen

Forud for pop up stemmestedet har der tidligere på ugen også været ’mini-ungdomsfolkemøde’ på gymnasiet, hvor kandidater fra Egedals 11 partier og lister mødte op for at tale med de unge om, hvorfor lokalpolitik er vigtigt og spændende, og hvad de som partier står for. 

Håbet er, at de to arrangementer tilsammen får flere af de stemmeberettigede unge til at sætte deres kryds på stemmesedlen. 

– De unge havde rigtig gode og kloge spørgsmål til politikerne ved mini-ungdomsfolkemødet, og det er super værdifuldt for alle parter, når politikerne træder ind på de unges egen arena og forholder sig til det, der betyder noget for de unge, fortæller Camilla Faber.

Kommentarer