Spirituskørsel i Ølstykke
En borger anmeldte klokken 12.51, at han havde bemærket en kvindelig bilist, som han mistænkte kørte spirituskørsel.
En patrulje kørte efter borgerens anvisninger til Niels Olsens Vej, hvor borgeren havde standset den kvindelige bilist, en 60-årig kvinde fra Ølstykke, og holdt hende under observation. Et alkometer viste, at kvinden havde en promille over det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Herefter blev hun transporteret til hospitalet for udtagning af en blodprøve, som præcist skal fastslå kvindens eventuelle promillegrad. Der skal lyde stor ros til borgeren for hans observationer og ageren i forbindelse med hændelsen.
Kommentarer