Solofærdselsuheld i Stenløse
En 28-årig mandlig knallertfører fra Stenløse kørte klokken 18.27 i sydøstlig retning ad Frederikssundsvej, hvor han før Stenlillevej styrtede på sin knallert.
En patrulje kørte til stedet, og et alkometer viste her, at den 28-årige formentlig havde ført knallerten med en promille over det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Der skete ikke umiddelbart større personskade i forbindelse med uheldet, men da den 28-årige ikke havde haft styrthjelm på, blev han for en sikkerheds skyld kørt med ambulance til tjek på hospitalet. Her blev der også udtaget en blodprøve, som præcist skal fastslå hans eventuelle promillegrad.
Kommentarer