Ølstykke

Møder og arrangementer for Egedals erhvervsliv

Egedal Kommune afholder løbende gratis arrangementer for Egedals erhvervsliv.

Kommunens erhvervsteam afholder både fysiske og virtuelle netværksmøder målrettet til dig som virksomhedsejer. Du kan kontakte kontakte erhvervsteamet på mail: erhverv@egekom.dk, eller kontakte konsulenterne Jon Bjergfelt på tlf. 7259 6259 og Thomas Birger Hansen på tlf. 7259 7207. 

Arrangementer via Erhvervshus Hovedstaden

Er du iværksætter eller virksomhedsejer og har du bruge at få ny viden? Så afholder Erhvervshus Hovedstaden også en lang række af arrangementer, som er gratis. Du kan læse mere og tilmelde dig her.

Virksomhedsmøder hos Erhvervshuset: Oversigt

Masser af virksomhedsevents og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden

Virksomheder i Egedal, og virksomhedsejere, kan deltage i Erhvervshus Hovedstaden løbende workshops og møder. Der er temaer som digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere.

Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.  

05.10.2022: Egedal Iværksætternetværk

Hvorfor stå alene med alle udfordringer og overvejelser, når du kan mødes med ligesindede i et netværk med andre iværksættere?

Via iværksætternetværket kan du få adgang til et kontor-/mødelokale, hvor du sammen med andre iværksættere kan arbejde med at udvikle din virksomhed. Lokalet er til rådig for de fremmødte, den første onsdag i måneden, fra kl. 09:00-15:00.

Der er mulighed for at arbejde, netværke og udveksle faglige erfaringer. Endvidere inddrager vi – efterspørgselsbaseret – bl.a. viden og cases fra programmet Iværksætter Danmark. Det kan du læse mere om på https://ivdk.dk/

Har du input til temaer og indhold, der er relevant for dig som iværksætter, så kontakt erhvervsteamet på erhverv@egekom.dk – telefon 7259 7207 (Thomas) eller 7259 6259 (Jon).

Hvornår: Onsdag den 5. oktober 2022, kl. 09:00-15:00.

Sted: Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke. Mødelokale 1.2 (spørg efter Thomas Birger Hansen, 7259 7207 eller Jon Bjergfelt, 7259 6259).

Tilmelding: Det er gratis at deltage. Af hensyn til det praktiske bedes du tilmelde dig på erhverv@egekom.dk – gerne senest den 4. oktober kl. 09.00.

Med netværket ønsker vi, at skabe det bedst mulige udgangspunkt for vækst og udvikling for dig som iværksætter og nystartet virksomhedsejer. Her er der mulighed for, at skabe samarbejde og inspiration mellem ligesindede iværksættere, og samtidig bidrage til hinandens succeser og resultater.

28.10.2022: Hacking og IT-sikkerhed

Erhvervsnetværket i Egedal får besøg af Niels Bødkerholm, som er professionel hacker. Han arbejder med IT-sikkerhed for nogle af de største danske virksomheder.

Niels vil fortælle om sit arbejde, og vil indvie os i trusselsbilledet og ting vi skal være opmærksomme på, når det handler om IT-sikkerhed i virksomhederne.

Tid: fredag den 28. oktober kl. 8-10.

Sted: Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, mødelokale 1.2.

Tilmelding: tryk på ”deltager” på begivenheden https://www.facebook.com/events/818120399368130

Erhvervsnetværket arrangerer mødet og Egedal Kommune lægger lokaler til. På mødet har du mulighed for at blive klogere og få et par gode par gode timer samt udbygge dit netværk.

Netværket er for alle Egedals lokale virksomheder og det er GRATIS at deltage. Vi håber altid at se nye ansigter, så tøv ikke med at komme, også selvom du ikke har fået tilmeldt dig.

Egedal Erhvervsnetværk er et privat og frivilligt initiativ, der drives af Anne Mollerup Lanz og Pernille Bloch Madsen, der selv driver virksomhed i Egedal.

Følg Egedal Erhvervsnetværk på Facebook: https://www.facebook.com/NetworkingEgedal

Kommentarer