112

Mistænkeligt forhold

Klokken 18.41 anmeldte et vidne, at hun netop havde befundet sig på Ølstykke Station, da hun havde set en mand løbe efter to andre personer.

De to personer var hoppet ind i et stilleholdende S-tog, hvorefter dørene havde lukket, inden den forfølgende mand nåede ind i S-toget. Manden havde derefter trukket en pistollignende genstand frem fra et viskestykke og banket på S-togets rude for at vise genstanden til de to, der var hoppet ind i toget. Da S-toget havde forladt perronen, løb manden fra stedet.

På baggrund af vidneudsagn og videoovervågning fik Nordsjællands Politi fundet frem til, hvem personen med den pistollignende genstand muligvis kunne være. Senere på aftenen blev en 18-årig mand fra Jægerspris derfor sigtet for forholdet, og efterforskningen skal nu blandt andet klarlægge det præcise hændelsesforløb. 

Kommentarer