Mandlig cyklist fra Ølstykke kørte ind i bil – kvindelig fører havde overset hajtænder
Søndag eftermiddag klokken 14.14 anmeldte en 53-årig mand fra Ølstykke, at han omkring klokken 11.00 havde været involveret i et færdselsuheld på Frederiksborgvej. Det oplyser Nordsjællands Politi.
Manden havde cyklet ad Frederiksborgvej mod Hillerød, da han kunne se en bil komme kørende fra Hillerødvej ud mod Frederiksborgvej. Bilen holdt i den forbindelse ikke tilbage, trods der var hajtænder, og cyklisten endte derfor med at påkøre bilens fordør.
Parterne udvekslede dernæst oplysninger, hvorefter cyklisten tog på skadestuen til kontrol, inden han anmeldte forholdet klokken 14.14.
En patrulje foretog derefter afhøring af både cyklisten og dernæst bilisten, som er en 29-årig kvinde fra Slangerup. Hun blev sigtet efter færdselslovens bestemmelser.
Kommentarer