Samfund

Husk at du kan brevstemme til folketingsvalget

Du kan brevstemme i Borgerservice på Rådhuset til og med torsdag d. 27. oktober og på Ølstykke og Smørum biblioteker til og med fredag d. 28. oktober.

Forud for selve valgdagen d. 1. november kan du brevstemme tre steder i Egedal Kommune:

  • På Ølstykke Bibliotek og Smørum Bibliotek. Du kan bare møde og op brevstemme inden for betjent åbningstid.
  • Hos Borgerservice på Egedal Rådhus. Her kan du bare trække et nummer. Husk, at rådhuset for tiden har lukket om fredagen.

Medbring legitimation

Du kan brevstemme uden valgkort, men du skal huske at medbringe legitimation (pas, kørekort, sundhedskort eller lignende).

Du kan i øvrigt brevstemme i alle kommuner, og ikke kun i den kommune, du selv bor i.

Brevstemme i eget hjem

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet, kan du søge om at brevstemme i hjemmet.

Stemme på et andet afstemningssted

Hvis du har et handicap eller nedsat førlighed, kan du søge om at stemme på et andet afstemningssted end det, du er tilknyttet.

Læs mere om at brevstemme

Læs mere om åbningstider, frister for at brevstemme, brevstemme i eget hjem eller på andet afstemningssted mv. her: www.egedalkommune.dk/folketingsvalg-brevafstemning

 

Kommentarer