Færdselsuheld på Krogholmvej i Stenløse
En 53-årig mandlig bilist fra Stenløse kørte torsdag klokken 14.15 i østlig retning ad Krogholmvej, hvor han kørte over i modsatte vognbane og frontalt påkørte en 36-årig kvindelig bilist fra Ølstykke, som havde en 42-årig mandlig passager med i bilen.
Grundet alvorlig tilskadekomst blev den 42-årige passager fløjet med helikopter til behandling på hospitalet, mens den 36-årig kvinde blev kørt med ambulance. Der skete stor materiel skade, og ulykkesstedet var derfor i en længere periode afspærret. Kort efter klokken 18 blev der åbnet for trafikken igen.
Kommentarer