Butikstyveri i 7Eleven på Frederikssundsvej i Stenløse
Klokken 13.27 torsdag eftermiddag blev det anmeldt, at en kvinde havde begået butikstyveri i 7/Eleven på Frederikssundsvej omkring klokken 11.30, da hun kortvarigt var alene i butikken, mens personalet på stedet ledte efter noget i baglokalet.
Kvinden var efterfølgende kørt fra stedet i bil. Senere på dagen fandt politiet frem til bilen, og føreren, som var 22 år, fra Roskilde og passede på signalementet fra butikstyveriet, blev sigtet for tyveriet. Derudover blev hun også sigtet for at køre bil, selv om hun ikke havde førerret til køretøjet.
Kommentarer