Kultur

Book en tid til rådgivning om biodiversitet

Gratis rådgivning om biodiversitet Foto: Egedal Kommune

 Få gratis ekspertrådgivning og inspiration til, hvad du kan gøre for at skabe mere biodiversitet.

Når det kommer til at forbedre biodiversiteten, kan selv det mindste grønne område gøre en forskel. Mere biodiversitet i haven, på fællesarealet, ved kirken, skolen eller arbejdspladsen behøver ikke ligne et vildnis. Som oftest kan simple ændringer i indretning og drift give oplevelser af mærkbart mere liv af alt fra vilde blomster til fugle, sommerfugle, bier, svampe og padder.

Ønsker du at benytte dig af denne enestående mulighed for 20 minutter gratis rådgivning, så anbefales det, at du booker en tid hos vores eksperter ved at sende en mail til vme@egekom.dk senest onsdag d. 8/9. Skriv hvilket tidsrum du foretrækker mellem kl. 11 og 15 (-:00, -:20, eller -:40). Vi bekræfter med en mail, hvilket tidspunkt du har fået. Da det er først-til-mølle, kan vi ikke garantere, at du får præcist det ønskede tidspunkt. 

For at give den bedst mulige rådgivning, er det vigtigt at medsende et par billeder af haven eller området, du ønsker at gøre vildere samt et kort (foto) over området og de tilstødende arealer. Dette gør det nemlig muligt at vurdere, hvor det specifikke områdes særlige potentialer og naturmæssige værdier ligger, og give specifik rådgivning om, hvilke indsatser du bør prioritere højest. 

Det er også muligt at få rådgivning uden at booke tid – men da kan vi ikke garantere at du får en tid. I dette tilfælde anbefales det også, at du medbringer billeder af og et kort over området.

Kommentarer