Erhverv

Bliv klædt godt på til at udvikle din virksomhed

Der er masser af viden, sparring, events og workshops hos Erhvervshus Hovedstaden.

Egedal Kommune samarbejder med Erhvervshus Hovedstaden, der tilbyder gratis værktøjer, viden og sparring til dig som virksomhedsejer. 

I Erhvervshus Hovedstaden er ansat +40 forretningsudviklere, som alle har baggrund i det private erhvervsliv, ofte fra egen virksomhed og/eller ledelsesstillinger i større danske foretagender. De tilbyder virksomheder i hovedstadsområdet uvildig, specialiseret 1:1 sparring og ny viden og værktøjer gennem events, workshops og dybdegående programforløb.

I Erhvervshus Hovedstaden har de kapacitet til at rykke hurtigt, uanset karakteren af dine udfordringer og ambitioner. De er knudepunkt for alle erhvervsaktører, offentlige og private, nationale og internationale, og er gavmilde med deres netværk og viden om muligheder. De peger dig også gerne i den rigtige retning, i forhold til private rådgivere, når du skal til at implementere og eksekvere.

Du kan kontakte dem på e-mail: info@ehhs.dk eller tlf: 30 10 80 80.

Se også gerne deres hjemmeside, hvor du kan finde en masse viden, værktøjer og arrangementer.

Erhvervshus Hovedstaden holder løbende workshops og møder for dig som virksomhedsejer angående digital markedsføring, salg, grøn omstilling og meget mere.

Du møder forretningsudviklere med ekspertviden, og det koster kun din tid og dit engagement at deltage.

Læs mere om programmet og tidspunktet:

19. maj: Få del i tilskudsmidlerne inden SMV:Grøn lukker

09. juni: Få hjælp til din opfindelse

10. juni: Virksomhedssalg

14. juni: Behov for uvildig finansiel sparring?

15. juni: Digital markedsføring – leadgenerering

22. juni: Behov for uvildig finansiel sparring?

Kommentarer